Gruppeture & grillaftener
Lidt for enhver smag
En tur for hele banden
- med plads til alle
Mangler du et sted til klassens, højskolens, dagplejens, børnehavens, forældrerådets overnatnings- eller aftentur så har vi faciliteterne, og vil glæde os til at tage imod jer.
Send en mail eller ring på telefonen. Så finder vi den helt rigtige løsning til netop din udflugt.
tlf.: +45 75 95 91 22
mail: info@morkholt.dk
Overnatningsture
Ved overnatningsture kan der bookes flere hytter i samme område, så i har en fælles oase til overnatning og afslapning. Herudover så er der rig mulighed for at udfolde kreativiteten med sjove løb eller andre aktiviteter rundt på vores naturskønne plads og strand. På pladsen har vi også et poolområde og en adventure minigolfbane, som kunne give et sjovt og hyggeligt indslag i programmet. Er man en rigtig frilufts elsker, så stiller vi gerne både grill og bålsted til rådighed når sulten melder sig.
Hvis det i stedet foretrækkes at afholde indendørsaktiviteter og/eller have et fælles indendørs samlings- og spisested, så er vores lokaler: Lysningen eller Caféen en mulighed. Hvis køkkenfaciliteter også er ønsket, så kan det tilkøbes. Når du lejer et lokale til din overnatningstur vil det naturligvis være tilgængeligt for jer under hele opholdet, samt vil det være muligt at opbevare forskelligt udstyr.
Pris aftales ved interesse.
Grillaftener
Måske det er et klassearrangement? Om det er eller ej, så kan der afholdes diverse aftenarrangementer her på pladsen. Omgivelserne er hyggelige og fyldt med aktiviteter. Vi stiller grill og/eller bålfad til rådighed så den hjemmebragte mad kan tilberedes. Efter maden kan der udforskes rundt på pladsen og stranden, dystes i hurtig svømning i poolen eller færrest slag i minigolf. Der er altså rig mulighed for at strikke den perfekte aften sammen til lige netop jeres behov.
De forskellige priser er:
Gæst, pr. person Kr. 15,00
Pool, pr. person Kr. 15,00
Minigolf, frit spil Kr. 400,00
Bål, fad og brænde Kr. 200,00