Hytteferie

Det er lidt nemmere

Hytteferie på Mørkholt

- det bliver ikke meget nemmere

Der er noget helt særligt ved at rulle ind på pladsen, når man ved, at alt står klar. Du skal ikke bøvle med at bakke campingvognen på plads eller kæmpe med en teltstang, der har gemt sig i bunden af posen. I en hytte på Mørkholt lander du bare, smider taskerne og trækker vejret dybt. Fem minutter efter er kaffen på kanden, og ungerne er allerede på vej mod legepladsen for at se, hvem der er kommet siden sidst.

Det gode ved hytterne er jo også, at man er lidt mere herre over det danske vejr. Hvis der kommer en byge, så rykker man bare ind, mens regnen trommer mod taget. Det er lunt, det er tørt, og man slipper for den der fugtige lugt af vådt telt. Det er camping med rigtige vægge og en dør, man kan lukke – men stadig med græs mellem tæerne og “naboens venlige nik.

Udsigten

Skal ferien føles lidt mere speciel? Her vil vi gerne tilbyde vores sommerhuse. Her kan de sene sommeraftener bruges på den store terrasse med aftensolen og den fantastiske udsigt . Hytterne er fuldt udstyret med badeværelse, fjernsyn med mulighed for streaming, opvaskemaskine, kaffemaskine, køle- og fryseskab, ovn og keramisk komfur. Udsigten har to soveværelser med to enkeltsenge samt en hems med to gode madrasser.

Bakken

Leder du efter samvær i gode rammer, så skal du booke hytterne på Bakken. Hytten rummer alt hvad der skal til: klimaanlæg, badeværelse, fjernsyn med mulighed for streaming, opvaskemaskine, køle- og fryseskab, ovn og keramisk komfur. Når søvnen melder sig, så er de to soverum næste stop. Her er det ene rum med to enkeltsenge og det andet med en svensk køje.

Bakken

Skal I afsted bare jer to? Bakken til to personer danner rammerne om nærvær og afslapning med morgensolen på terrassen og et hyggeligt inderum med klimaanlæg. I hytten findes to sammenstødende enkeltsenge, køkken med opvaskemaskine, køle- og fryseskab, ovn og keramisk komfur, samt fjernsyn med mulighed for streaming og et badeværelse.

Engen

Med udsigt over den vilde eng får du en rolig og idyllisk ferie. Her kan aftensolen nydes på terrassen mens børnene sover. Hytten har to soverum hvor det ene har to enkeltsenger og det andet en dobbeltseng. Herudover kan sofaen i stuen foldes ud til en god seng. Udover sovepladser indeholder hytten også klimaanlæg, eget badeværelse, fjernsyn med mulighed for streaming, køle- og fryseskab, ovn og keramisk komfur.

Lærkerederne

Er du på cykeltur og mangler et sted at overnatte eller foretrækker du en ferie uden de store bekvemmeligheder, så er Lærkerederne lige til dig. Her har hytten køle- og fryseskab, elkogeplade og håndvask m. afløb dog uden vandtilførsel. I hytten er der i gavlen to køjesenge samt en bænk med madras ved spisebordet.

Skovkanten 23-29

Lyder en hytte i naturen som noget for dig, så skal du vælge Skovkanten. Her har vi to meget ens modeller med el-kogeplade, miniovn, køle- og fryseskab og kaffemaskine i begge hytter. Forskellen er at Skovkanten 21 og 22 har 2 soverum med en køjeseng i hver samt en daybed i stue/køkkenområdet. Skovkanten 23-29 er derimod et åbent rum, hvor der i gavlen er en dobbeltseng, køjeseng og daybed.

Skovkanten 21-22

Lyder en hytte i naturen som noget for dig, så skal du vælge Skovkanten. Her har vi to meget ens modeller med el-kogeplade, miniovn, køle- og fryseskab og kaffemaskine i begge hytter. Forskellen er at Skovkanten 21 og 22 har 2 soverum med en køjeseng i hver samt en daybed i stue/køkkenområdet. Skovkanten 23-29 er derimod et åbent rum, hvor der i gavlen er en dobbeltseng, køjeseng og daybed.

Spætten

Campingferien skal planlægges og her er spætten et rigtig godt bud. Spætten er en hyggelig, lys og åben hytte med en dobbeltseng, køjeseng og daybed. Herudover har hytten klimaanlæg, fjersyn med mulighed for streaming samt et køkken udstyret med køle- og fryseskab, kaffemaskine, miniovn og keramisk komfur.

Skråningen

Småt og godt er hyggeligt, ligesom hytterne på skråningen. Her er hytten et stort rum med to køjesenge i gavlen og en bænk med madras ved spisebordet. Køkkenet i hytten er udstyret med keramisk kogeplade, kaffemaskine, miniovn, samt køle- og fryseskab.

Friheden ved at være "hjemme" – midt i det hele​

Når du lejer en hytte hos os, køber du dig også ind i hele stemningen på Mørkholt. Du har præcis de samme fordele som dem i campingvognene. Du kan smutte en tur i poolen, tage en dukkert ved stranden eller sende ungerne afsted til de mange aktiviteter, vi har kørende sommeren igennem.

Det er den oplagte løsning, hvis man gerne vil have en forlænget weekend til at få ladet batterierne op, eller hvis man vil bruge en hel uge på at køre ud til Legoland, Givskud Zoo eller en shoppingtur i Vejle og Aarhus. Det er rart at vide, at ens “midlertidige hjem” altid står klar med en god seng og en tør stue, når man kommer træt hjem efter en lang dag med oplevelser.

Uanset om du er til det helt enkle eller gerne vil have lidt mere komfort, så finder vi en hytte, der passer dig. Vi sørger for, at rammerne er i orden, så I bare skal koncentrere jer om at have det hyggeligt sammen.